Hippie 1
Firma: Hippieselskabet Størrelse: 1.45 GB Version: 1.1 Udviklet til: Universal (iPhone / iPod Touch / iPad) |
Beskrivelse
Hippie 1 - meget mere end en bog
De ville skabe et nyt samfund, de fejlede - og forandrede verden
På en sandet og forblæst mark i Thy forsøgte tusindvis af unge hippier i sommeren 1970 at skabe et nyt samfund med totalt demokrati og fri lyst.
Eksperimentet, der varede i 74 dage, blev kulminationen på tre års bevidsthedsudvidende oprør - indledt over hele den vestlige verden med Summer of Love med Love-Ins, beat, hash og lsd.
Mens ungdomsoprøret for Blekingegadebanden blev en voldelig kamp mod magthaverne, ville hippierne frigøre sig selv og skabe en ny og kærligere verden.
Hippierne kom for altid til at forandre vores måde at leve på. I sin danmarkskrønike udnævner Paul Hammerich Thylejren i sommeren ’70 til at være en af de tre vigtigste begivenheder i det 20. århundrede.
Dag for dag fortæller Peter Øvig Knudsen historien om oprøret og det store eksperiment i Thy. For de fleste deltagere blev de tre år og 74 dage et euforisk højdepunkt i deres liv.
For andre endte det i nedtur med druk, junk, sindssyge og drab.
Hippie 1 App
Hippie 1 App kombinerer Hippie 1 e-bog og lydbog til det perfekte Hippie-trip. På iPhone, iPod Touch og iPad ser bogen fantastisk ud, og billederne kommer virkelig til deres ret på en skærm. Med en let berøring skifter App’en karakter og bliver en luksuriøs lydbog, hvor Tømrer-Claus’ underlægningsmusik kan reguleres i styrke i forhold til Peter Øvig Knudsens oplæsning. Bred ymer!
Bemærk venligst at App'en fylder næsten 2Gb, og derfor tager mindst 15-20 minutter at downloade til din computer.
Hippie 1 App er udgivet af Hippieselskabet i 2011 i samarbejde med SHAPE ApS. Alle rettigheder forbeholdes.