Frøken Jensens Kogebog
Firma: Gyldendal Størrelse: 12.73 MB Version: 2.1 Udviklet til: Universal (iPhone / iPod Touch / iPad) |
Beskrivelse
*** Denne gratis version af Frøken Jensens kogebog indeholder 200 gratis opskrifter. ***
Ønsker du adgang til alle opskrifterne i den klassiske kogebog, kan du tilkøbe resten for kun 69,- direkte fra appen. Du sparer dermed 230 kroner i forhold til papirbogen.
Husholdersken Kristine Marie Jensen fra Randers, har næppe bekymret sig om, om den mad hun serverede var moderne eller klassisk. Hun har blot passet sit arbejde og gennem årene nedskrevet sine opskrifter og erfaringer, der i 1901 blev udgivet første gang.
Det kom der som bekendt en klassiker ud af.
I over hundrede år har vi alle sammen – unge og gamle, erfarne og uerfarne i et køkken – tyet til „Frøken Jensens Kogebog“ når vi lige skulle have repeteret opskriften på glaseret skinke og karamelrand. Eller hvis vi skulle have styr på de smørristede kastanjer, eller afklaret en diskussion om hvad benløse fugle egentlig er. Klassikeren er, som rigtige klassikere ofte er det, stadig moderne og aktuel - og nu på iPhone og iPad, samt Android telefoner og Android tablets.
Den fulde version af Frk Jensens App koster 69 kroner og indeholder:
- Henved 1000 opskrifter
- Index med 15 kategorier
- Solid søgefunktion
- Favorit funktion
Frøken Jensens Kogebog nåede at udkomme i ikke mindre end 27 oplag i Frøken Jensens levetid, og er siden blevet en af de bedst sælgende bøger herhjemme nogensinde. 800.000 eksemplarer er det i alt blevet til. Den originale kogebog er revideret og bearbejdet af de to erfarne madskribenter Nanna Simonsen og Carina Malling Skronski.
God fornøjelse på indkøb og i køkkenet.