Læseteatret
Firma: Egmont Kids Media Digital A/S Størrelse: 67.60 MB Version: 1.0 Udviklet til: Universal (iPhone / iPod Touch / iPad) |
Beskrivelse
LÆSETEATRET er en app, som kan hjælpe dit barn med at knække læsekoden.
Der er 4 minispil i LÆSETEATRET:
* Akvariet er for begynderen. Kig på ordet, kild fisken og husk det billede som det passer til ordet.
* På Båden bliver det lidt sværere: Se på billedet og vælg det rigtige af de 2 ord.
* Ved Huset bliver det svært! Lav par af de 3 ord og 3 billeder.
* Ved Picnictæppet skal du lytte godt efter og bruge alt hvad du har lært. Kan du trykke på det ord du hører?
BEMÆRK: Man kan nemt selv føje nye ord til/udskifte ord - det gør det muligt at tilpasse præcis tilpasse niveauet.
Mere om spillet:
Alle som har læst historier op for børn kender til deres spirende interesse i at lære at læse selv. Børn i førskolealderen har et meget sofistikeret sprog og kan forstå relativt komplicerede historier, mens det er en anden udfordring at koble dette sprogapparat til det skrevne ord.
LÆSETEATRET er en app, som kan hjælpe dit barn med at knække læsekoden. Ganske som vi kan lære at læse ved først at lære alfabetet og derefter sætte bogstaver sammen til ord, så kan vi også se på hele ordet som et samlet mønster og genkende det. Faktisk er vores hjerner helt fra vi er små bygget til at genkende mønstre, så der er ingen principiel forskel på at kunne genkende et ord eller genkende et dyr.
Metoden er kendt siden første halvdel af 1800-tallet, hvor den var udbredt i skolerne. Siden 50'erne har man undervist fonetisk, dvs. ved først at lære bogstaverne og deres lyde, og derefter sætte dem sammen til bogstaver
Den menneskelige hjerne kan kun lagre nogle tusinde abstrakte symboler, så det er helt sikkert, at metoden på et tidspunkt kommer til kort. Omvendt gælder det om at inspirere børnene til at få lyst til at læse, og her kan metoden hjælpe børnene med at koble det skrevne ord med det ord, de allerede har inde i hovedet - det er en stor del af at knække koden. Så vi tror, de to måder at lære at læse på kan gå hånd i hånd.
Med LÆSETEATRET stimuleres indlæringen samtidigt på tre forskellige måder: Auditivt (ordene læses op), visuelt (billeder af det, som ordet betyder) og abstrakt (det skrevne ord).
LÆSETEATRET gør det sjovt at lære at læse for barnet, fordi far eller mor kan lægge ord ind, som barnet kender - du kan tage billeder med appen af jeres legetøj, af familiemedlemmerne, dyrene, af instrumenter, velkendte steder, og så videre, og du kan indtale ordet (eller lade barnet gøre det). På den måde bliver LÆSETEATRET en helt personlig oplevelse for barnet fyldt med positivt feedback og glæden ved at lære.
God fornøjelse.