Giv et praj
Firma: Intergraph Installationer: 5000+ Størrelse: 787k Version: 3.0.0 |
Beskrivelse
G!v et praj tilbyder dig en enkel og intuitiv måde at give et praj om ting og hændelser, som du ønsker at gøre din kommune opmærksom på. Det kan f.eks. være et hul i vejen eller manglende gadebelysning. Prajet består af et foto med GPS-koordinater, som du tager af tingen eller hændelsen og derefter tildeler en kategori, samt en tilhørende (valgfri) kommentar. Husk, at jo bedre du beskriver dit praj, jo lettere har kommunen ved at reagere på det. Du knytter dit praj til en af følgende kategorier:
- Fyldt skraldespand/container
- Affald på gaden
- Manglende/ødelagt belysning
- Hul i vej/cykelsti
- Ødelagt/ujævnt fortov
- Beskadiget skilt
- Forkert skiltning
- Hærværk mod gadeinventar
- Bjørneklo
- Skadedyr/døde dyr
- Graffiti/plakater
- Andet
Dit praj indsendes anonymt, og du vil derfor ikke få tilsendt en statusbesked om kommunens håndtering af dit praj. G!v et praj indsender følgende informationer fra din mobiltelefon til serveren: Foto med GPS-koordinater, kommentar samt telefonens styresystem og version.
Dit praj sendes til Intergraphs server, hvorfra det så vidt muligt videreformidles til den pågældende kommune. Intergraph kan ikke holdes til ansvar for, hvordan de enkelte kommuner vælger at reagere på dit praj, og Intergraph fraskriver sig ethvert ansvar over for det billed- og tekstmæssige indhold i det indsendte praj.
den 10. januar 2012