Faldtal
Firma: FieldSense A/S Størrelse: 23.91 MB Version: 1.0 Udviklet til: Universal (iPhone / iPod Touch / iPad) |
Beskrivelse
Faldtals appen er en prototype på et beslutningsværktøj, der skal hjælpe dig/landmanden til at se hvornår det vil være optimalt at høste brødrug.
I appen kan man se udviklingen i faldtallet hos landmænd, der lægger rugmark til faldtals-analyser op mod høst. Man kan her se udviklingen i faldtallet, samt ved hjælp af FieldSense vejrstationer i området, få lavet et billede af, om man har fået mere eller mindre nedbør og varme end den kollega, der har fået lavet faldtals-analysen. På den måde kan man bedre vurdere hvor langt ens egen rug er i forhold til udviklingen af faldtal og vandprocent, og dermed være med til at sikre eat brødrugen høstes rettidigt. Det sker nemlig ikke altid ;-)
Man kan sammenligne/filtrere på marker i forhold til sort, jordtype mm. Det giver det bedste grundlag for sammenligning. I den færdige udgave arbejder vi på, at der kommer "push"-notifikationer ud, så appen sender besked, (1) når faldtallet er nået op på et niveau, så det egner sig til brødrug, (2) når kurven begynder at gå ned ad, (3) og når det begynder at være faldet så meget, at den nærmer sig så lavt faldtal, at den høstede afgrøde vil være uegnet til brød.
En app vil selvfølgelig ikke fortælle hele sandheden, men skal ses som et hjælpeværktøj.
Appen er udviklet i samarbejde mellem Økologisk Landsforening og FieldSense, og er udviklet med støtte fra Promilleafgiftsfonden.
Er der spørgsmål til selve anvendelse af appen, så ring +45 61 97 49 08.