Vikingekongens Grav
Firma: PortaPlay Størrelse: 231.97 MB Version: 1.5 Udviklet til: Universal (iPhone / iPod Touch / iPad) |
Beskrivelse
Gå i arkæologernes fodspor og træd ind i vikingekongens grav - på jagt efter hemmeligheden bag Ladbyskibet og den begravede konge. Hvem var han - og hvorfor blev han begravet i et skib i en gravhøj? Hvem har røvet graven, og går kongen igen i Ladby?
Vikingekongens grav er en interaktiv opdagelsesjagt på fortidens hemmeligheder, som giver dig mulighed for at lære mere om Ladbyskibet og dets mange mysterier. Du kan løse fire missioner: Begravelsen, Udgravningen, Skibsgraven og Indbruddet.
Udforsk skeletter, dragehoveder, ofrede dyr og skatte i Ladbykongens sidste hvilested og opklar mysteriet om, hvorfor vikingerne begravede et helt skib oppe på land.
Vikingekongens Grav kan bruges ved klasse- og familiebesøg på museet, i klasseværelset eller i stuen derhjemme.
Vikingekongens Grav er en del af ICE-projektet under Kulturregion Fyn og støttet af Kulturministeriet. App’en er udviklet og produceret i samarbejde mellem Vikingemuseet Ladby og Die Asta Experience, PortaPlay og Søren Robert Lund Arkitekter, app-programmering af KnapNok Games.