Energieffektiv fugtudtørring
Firma: Teknologisk Institut Størrelse: 4.27 MB Version: 1.0 Udviklet til: Universal (iPhone / iPod Touch / iPad) |
Beskrivelse
I Bygningsreglementets (BR10) er der krav om, at fugtniveauet i byggematerialer på intet tidspunkt må overstige 75 %RF. Derfor skal nyopførte og renoverede bygninger opvarmes og udtørres for at sikre den ønskede temperatur og fugtighed. Denne fugthåndtering, og heraf afledte forbrug, tegner sig for op til 70 % af energiforbruget på byggepladser.
Nærværende program er udviklet med henblik på at kunne estimere både tid og energiforbrug i forbindelse med fugtudtørring af bygningskonstruktioner i en byggeproces. Programmet er udviklet til at være nemt og overskueligt – og frem for alt til at give hurtige estimater på konkrete fugtudtørringsforløb. Værktøjet kan med fordel anvendes til at træffe valg, der kan mindske både udtørringstid og energiforbrug og dermed skabe en mere økonomisk og miljøvenlig udtørringsproces.