Okayfood
Firma: Tekstur.dk Størrelse: 26.69 MB Version: 2.0.1 Udviklet til: Universal (iPhone / iPod Touch / iPad) |
Beskrivelse
OKAYFOOD er en app, som gør det nemt for folk at dele information om, hvad de kan spise og ikke spise.
Det kan f.eks. være
- folk med madallergi.
- folk med cøliaki.
- folk, som er på en særlig diæt i forbindelse med sygdomme.
Derudover henvender OKAYFOOD sig også til folk, som af andre grunde ikke spiser bestemte fødevarer. Det kan f.eks være
- folk som er vegetarer.
- folk som er veganere.
- folk, som af kulturelle, religiøse og værdimæssige grunde ikke spiser bestemte fødevarer.
Okayfood hjælper dig med at lave en personlig madprofil, som du kan dele med dine omgivelser. App’en gør det nemt at dele informationer om, hvad du kan spise med venner, familier, kollegaer, kantiner, hoteller, restauranter, konferencecentre osv.
Hvis du har et barn med særlige madbehov, kan du oprette en profil i barnets navn og så dele informationerne med pædagoger, lærere, fritidstrænere, spejderledere og andre voksne, som ofte er sammen med barnet.
Os, der har udviklet Okayfood, har selv alvorlig fødevareallergi tæt inde på livet. Vi ved derfor, hvor meget tid og energi man bruger på at informere ens omgivelser. Vi ved også, hvor irriterende det kan være at føle sig til besvær for andre, fordi man ikke kan spise bestemte fødevarer.
Med Okayfood gør vi det nemt for dig at give dine omgivelser de bedste muligheder for at tage hensyn uden, at det bliver besværligt for dem eller dig.