SOS Dansk Autohjælp - Vejhjælp
Firma: SOS International A/S Størrelse: 15.46 MB Version: 1.0.1 Udviklet til: iPhone / iPod Touch |
Beskrivelse
For medlemmer med et abonnement hos SOS Dansk Autohjælp kan du med appen nemt og enkelt bestille vejhjælp i både Danmark og Europa. Med få klik sender du de nødvendige oplysninger om din situation og din telefons GPS-position, så vores redder kan finde dig hurtigt, og give dig den assistance, du har brug for.
Når du tilkalder vejhjælp med appen, modtager du et opkald fra vores vagtcentral for at aftale assistancen, og derefter får du løbende opdateringer om din sag direkte på telefonen, indtil hjælpen er fremme hos dig. Dermed kan du altid være tryg ved, at hjælpen er på vej, og du ved, hvornår den kan forventes at ankomme.
Din telefons GPS-position viser os præcist, hvor du befinder dig, når du kontakter os, og dermed skal du ikke længere bekymre dig om, hvorvidt redderbilen kan finde dig.
Ved første login opretter du en profil ved at indtaste navn, telefonnummer og dit køretøjs nummerplade. Appen finder derefter automatisk oplysninger om dit køretøj og er klar til brug. Herefter ligger dine data altid klar i appen, og du kan bestille vejhjælp nemt og enkelt.
Appen indeholder desuden en række servicefunktioner, som du kan få brug for i trafikken. Vi har inkluderet en række gode råd i tilfælde af nedbrud, uheld eller skader på bilen, samt telefonnumre til politi og brandvæsen. Disse numre opdateres automatisk, hvis du befinder dig i et andet land i Europa, så du altid har de korrekte nødnumre ved hånden.